Medarbejdere der trives
Distrikt Syd er kendt for sit utrolig gode arbejdsklima. Medarbejderne trives i dagligdagen, hvilket viser sig ved glade medarbejdere og borgere.
Indhold









Distrikt SYD består af ca. 300 ansatte.
Der er tale om en meget kompetent og tværfaglig medarbejdergruppe bestående af:
- Social- og sundhedsassistenter
- Social- og sundhedshjælpere
- Sygeplejersker
- Fysioterapeuter
- Ergoterapeuter
- Aktivitetsmedarbejdere
- Pædagoger.
De fleste medarbejdere har derudover forskellige kurser alt efter, hvilket område de arbejder med.
Alle sygeplejersker er fx:
- Specialuddannede i akut sygepleje
- Palliation
- Demens
Når du spørger personalet, hvad der er særligt ved at arbejde i Distrikt SYD, får du samme svar, om du spørger personalet på Bakkegården, i Birkebjerg centeret eller på en hvilken som helst anden af Distrikt SYDs arbejdspladser:
- Det er det gode arbejdsklima
- Det tætte samarbejde
- Vi kan tale sammen
- Vi hjælper hinanden
- Vi lytter til hinanden
- Vi griner sammen
Statistikken for sygefravær taler sit tydelige sprog. Bare 5 procent i gennemsnit i de sidste 4 år, hvilket hører til sjældenhederne inden for dette arbejdsområde.
Vores ledere er håndplukkede. De er sammen med personalet med til at skabe de absolut bedste rammer og muligheder for at du, som ældre kan få det liv, som du ønsker dig.

Søg job
Vil du arbejde i Distrikt Syd?
Hvis du er interesseret i et job i Distrikt SYD, vil vi anbefale dig at se de ledige stillinger på Næstved Kommunes hjemmeside.
Vil du gerne være timelønnet afløser er du velkommen til at skrive til os på distriktsyd@naestved.dk eller ringe til en af vores teamledere.
