Gå til hovedindhold
Job
Jobinspiration

Næstved digitale jobcenter

Få værktøjer til at komme tættere på et nyt job med Næstved digitale jobcenter. Der er viden om alle discipliner inden for jobsøgning, lokale jobordrer og en personprofil, du kan bruge til at sætte ord på dine personlige kompetencer.

Indhold

    Få ny viden og værktøjer til din jobsøgning

    Næstved digitale jobcenter er en online platform, som kan tilgås fra hvilken som helst computer. Du skal logge ind med brugernavn og kodeord.

    Det får du i Næstved digitale jobcenter

    Kom hurtigt i gang med at lave dit nyt og opdaterede CV eller ansøgning med en skabelon-bygger. Du kan nemt vælge mellem skabelonerne og importere dit CV fra Jobnet.

    Brug for hjælp til at skrive din ansøgning? På platformen kan du hurtigt få hjælp af en AI-assistent, der hedder Ansøgningsassistent. Prøv dig frem og lad AI'en hjælpe dig med at komme i gang.

    På Næstved digitale jobcenter er der kurser om alle slags dicipliner inden for jobsøgning: Bl.a. ansøgning, uopfordret ansøgning, CV, jobnet og joblog, 

    Virksomhedsservice i Næstved Kommune lægger jobordrer på platformen. Det er jobs, hvor der mangler arbejdskraft, og du kan nemt vise interesse i jobbet med et enkelt klik!

    På platformen er der en personlighedsprofil, du nemt udfylder. Den sætter ord og give eksempler på de personlige kompetencer, der karakteriserer dig. Dem kan du bruge i din jobsøgning, CV og ansøgning.

    På platformen ligger en jobsamtaletræner, en AI, der hjælper dig med at forberede dig på at gå til samtale.

    Gør dig klog på en masse spændende temaer i artikeluniverset.

    På platformen får du øvelser, der kan hjælpe dig til at finde mere ro.

    Ofte har man hurtigt brug for at få sparring på sit CV eller ansøgning. I platformen kan du både få hjælp af vejledere og af AI, der scanner dine materialer og giver dig feedback på det. 

    Jeg synes, det er rigtig fedt, at jeg også kan sidde med jobsøgningen efter mine børn er lagt i seng om aftenen. At være tilknyttet Næstved digitale jobcenter giver mig mere fleksibilitet i min hverdag, fordi jeg selv kan styre, hvornår jeg ser kurserne og skriver ansøgninger.

    - Bruger af det digitale jobcenter

    Interaktivt jobsøgningsunivers

    Næstved digitale jobcenter er et interaktivt jobsøgningsunivers. Brug det sammen med din sagsbehandler som et værktøj, I kan samarbejde omkring. I chatten på platformen kan du altid få hurtig hjælp, hvis noget driller.

    Oftest stillede spørgsmål om det digitale jobcenter

    Tryk på knappen i venstre menu, der hedder CV. Tryk herefter på det store plus, hvor der også står “Nyt CV”. Giv så dit CV et rammende navn og tryk “fortsæt" i bunden. Herefter kan du vælge en skabelon, som du kan arbejde med. Det er en god idé at vælge den branche eller lignende branche, som du arbejder med. Til sidst trykker du “Opret CV”, og så kan du begynde at fylde dine informationer i CV’et.

    Det er altid i venstre side i CV-byggeren, at du skriver dine informationer ind og ændrer i designet. Vil du gerne lave ændringer på din CV-skabelon, så kan du altid stille dine spørgsmål i chatten i højre hjørne nederst. I dagstimerne sidder der en person klar til at svare på dine spørgsmål.

    Du skal være inde i CV- eller ansøgningsbyggeren. I øverste højre hjørne er der knappen “Download som PDF”.

    Hvis du går ud af CV- og ansøgningsbyggerne, vil du være en knap i øverste højre hjørne. Der skal du vælge “Få feedback på CV og ansøgning”. Derefter vælger du det CV eller ansøgning, som du vil have feedback på. Når du har fået feedback, vil den lille klokke øverst i højre hjørne lyse rødt.

    I dit brev i e-Boks er der direkte link til der, hvor du kan tilmelde dig introwebinaret.

    Når du kobler dit MitID til det digitale jobcenter, kan du hente dine informationer, tidligere erfaringer mm. fra dit Jobnet-CV direkte ned til CV-skabelonerne. Så er du hurtigt i gang!